Uddrag af en rejsedagbog

Min morfar, Albert Peter Rasmussen, var et usædvanligt menneske for sin tid. Han var gennem 40 år en meget respekteret sognepræst i Vedbæk nord for København, men hans slægtsmæssige baggrund i en sømandsfamilie fornægtede sig ikke. Han holdt meget af at færdes blandt fiskerne på Vedbæk havn.
Hele livet igennem holdt han af havet, byggede selv en jolle og en Folkebåd, som begge blev flittigt brugt under ferierne i sommerhuset ved Sejrøbugten. Tillige byggede han til sine børnebørn adskillige meget velsejlende små modeller af sejlbåde, hvortil min mormor Anna syede sejlene.
Familiebaggrunden gav sig også udslag i en flittig rejseaktivitet, især i bil ned gennem Europa i årene efter 2. verdenskrig.
De var, sammen med de gode venner stationsforstander Thurlow i Skodsborg og dennes hustru, blandt landets første campister i begyndelsen af 1930’erne, længe før det begreb blev kendt. Det var således under en telttur i bil omkring 1935, at Albert og hans søn Knud kom til Veddinge Bakker ved Sejrøbugten og dér fandt stedet, hvor de byggede et sommerhus, som siden dannede rammen om utallige dejlige ferier for dem selv samt deres børn og børnebørn. Dele af den oprindeligt 12-15.000 m2 store grund er fortsat i efterkommeres eje og bruges hvert år, nu også af 4. og 5. generation.

Se billeder her fra deres første campingtur og de første år i sommerhuset.

Den største rejsemæssige oplevelse for Anna og Albert var formentlig en skibsrejse de foretog til Vestafrika i foråret 1949 som gæster hos rederiet Dansk-Fransk. Anna skrev under rejsen en dagbog, af og til sekunderet af Albert. Beretningen er som følger, idet kun mindre uvæsentlige afsnit er udeladt:

11. januar

Kl. 11 ringer skibsrederen at nu kan vi rejse til Marseille og komme med ”Normandiet” til Afrika ca. d. 20. jan. Jeg siger øjeblikkelig ja, og nu er vi henrykte og drøfter mange ting.

17. januar

Begynder at pakke og flytte forskellige ting bort. Er meget trætte efter mange anstrengelser.

19. januar

Er i byen fra morgenstunden. Hjemme ved 15-tiden. Alt i orden til rejsen. Vi skal tidlig i seng, det blev ved 22½ tiden.

20. januar

Så kom den store dag. Strålende solskin. Frisk vind. Kørte hjemmefra kl. 8 til hovedbanen. Rejsen var herlig, havde en dejlig kupe sammen med et engelsk præstepar, som skulle til Flensborg. Spiste nydelig frokost over Fyn og middag før Hamborg; der kom en engelsk kaptajn og frue ind, men de gik ind i en tom kupe senere, så vi alle kunne komme til at ligge og sove. Overalt i Tyskland rugede mørke, kun i byerne eller ruinbyerne var lidt sparsomt lys.

21. januar

Kørte gennem Belgien, meget smukt gennem Ardennerne, så meget af bjergværksdriften. Fik den mest pragtfulde morgenkaffe. Kørte gennem Liège, en stor industriby, kørte lange strækninger langs floden Mosel. Spiste frokost i Frankrig samen med antik. Pedersen. Kom til Paris pr. kl. 16,45.
Her modtog gross. Kai Phillipsen os og kørte os til ”Terminus”. Kørte os til Operapladsen, hvorfra vi gik til Madeleinekirkem, derfra over la Concordepladsen til Champs Elysée til triumfbuen med den ukendte soldats grav. Spadserede tilbage til operaen, tog bussen til Gare du Montparnasse. Trætte i seng.

22. januar

Stod op ca. 8, gav os god tid, drak morgenkaffe på ”Terminus”, tog bussen til Operapladsen, mødte hr. Phillipsen uden for Grand Hotel kl. 11. Hr. Ph. var det mest elskværdige, hjælpsomme menneske, han gav os den allerbedste start. Hr. Ph. gik med os til det franske rederikontor her, han aftalte alt for os. Derfra gik vi ad Champs Elysée til Rue de Berry, hvor vi spiste herlig frokost, hvortil hr. Ph. inviterede os. Hr. Ph. kørte os derfra til Invalide kirken, som vi så, ligeledes Napoleons grav. Vi gik hjem og hvilede lidt, derefter gik vi lidt ud, drak kaffe i ”Rotonde”.

23. januar (søndag)

Stod op kl. 8½. Gik til la Sulpicekirken, så den under gudstjenesten; derfra til Notre Dame, hvor herlig, orgel og sang, og så denne vidunderlige kirke.
Gik en lang tur langs Seine til B. des Italiens, hvorfra vi tog en dejlig rundtur til det historiske Paris. Derfra gik vi og så på livet på gaderne, gik en lang omvej hjem.

24. januar

Stod op kl. 8½. Gik til banken på Rue des Italiens. Drak morgenkaffe på Bar St. Germain, så på byen. Mange forretninger lukket mandag eller kun mandag formiddag. Kom til ”Terminus” ved 15-tiden. Hvilede og gjorde os derefter i stand.
Nu er kl. 18½ og vi venter på en ung herre fra rederikontoret, som skal tage os med ud. Havde en herlig aften. Middag i ”La Tournol”; i ”Casino de Paris”. Ualmindelig søde, hjælpsomme mennesker, mons. Max Rogliano og Mad. Edith.

25. januar

Var på rederikontoret, fik Francs og besked om skibets afgang. Mons. Rogliano lovede at køre os til Gare de Lyon næste morgen kl. 7 ¾.; inviterede os ud til middag. Vi spadserede omkring; gjorde indkøb i ”La Fayette”. Var tilbage til ”Terminus”, hvilede. Var ude forskellige steder om aftenen.

26. januar

Stod op kl. 6 ¾. Kørte til Gare de Lyon, blev installeret i toget, hvortil hr. Rogliano havde sørget for pladsbilletter. Havde en herlig tur til Avignon. Særlig fra Lyon, hvor bjernene var høje, og hvor vi kørte langs Rhone. Så store vinmarker og frugtplantager, særlig oloventræer. Husene er små og høje, meget forfaldne, grå og triste. Kom til Avignon ved 19-tiden. Fik et nydeligt værelse, sov godt, alt var så stille imod Paris, som var larmende.

27. januar

Gik ud, så lidt på byen, der er meget smuk. Vi så pavens residens, det var en lang omgang, meget interessant. Rejse fra Avignon 13,15, havde en herlig tur til Sete Ville, togskifte i Tarascon. Vore medrejsende var livlige franskmænd, uhyre elskværdige og hjælpsomme. Albert snakkede løs; jeg lyttede til; men nød alt det fremmede og storslåede naturen bød. Hvilket herligt syn Middelhavet bød os. Vore medpassagerer forklarede os, hvorledes der bliver indvundet salt, fineste hvide salt lige på bunden af de store strandstrækninger, før vi nåede Sete Ville.
Hvor er jeg imponeret af dette luksusskib, hvortil den franske skibsmægler førte os; hvor vi mødte så stor venlighed. Alt har været strålende. Vejret herligt hver dag.

28. januar

Hvor har jeg sovet dejlig i vor luksuskahyt, som er udstyret med al comfort, eget bad og WC, hvor er her herligt. Blot man nu kan tåle søen. I aftes sad vi i hovmesterens kahyt og morede os herligt sammen med 2. styrmand, hovmester og kok. Fik i morgen grapefruit, 2 spejlæg og bacon, foruden the, ost, marmelade. Gik ud i byen som ligger op ad bjerget. Byen er en meget snavset havneby, folk er sydlandske. Fra de fleste vinduer tørres tøj.
Her på skibet er der travlhed med lasten. Hvor de råber og skriger, de franskmænd.

29. januar

Så sejlede vi afsted ved 7½ tiden. Hvor har det været en vidunderlig dag på dette smukke skib på det blå, meget meget mørkeblå Middelhav. Solen har strålet hele dagen, er nu lige gået ned i havet.
Efter middag gik vi med op på broen og var der ca. 3 timer. Vi sejlede ret tæt på Pyrenæerne, hvor va de imponerende. Først troede jeg det var store skymasser, hvor var det storslået; da vi kom nærmere, så vi de stejle klipper lige ned til havet. Flere steder lå stejle klippeøer spredt langs kysten, de havde de mærkeligste former og var mægtige og stejle. Bjergene bagved var imponerende i al deres vælde. Vi så dem i timevis, herligt!

30. januar (søndag)

Herligt strålende vejr hele dagen. Strålende solopgang kl. 7. Pragtfuld luft, hav og sol. Så de Baleariske øer, Minorca og Mallorca, bjergfulde. På Spaniens kyst var stadig høje bjerge. Syd for Barcelona var bjergene meget høje, flere med sne på toppen. Smukke farver i solen.
Vi sad på promenadedækket i liggestole uden overtøj. Hvor har vi det herligt, opvartet i alle retninger. Sikken flot middag og aftensbord. Har set mange delfiner i vandet.

31. januar

Vidunderligste solopgang over et blikstille blå Middelhav, og så de strålende, sneklædte Sierra Nevada, hvor storslået pragtfuldt, i timevis har vi set derpå og ellers sidet i liggestole på dækket. Ja, endog sovet en middagslur der. Ved 14½-tiden fik vi Gibraltar og Nordafrika i sigte.
Efter en pragtfuld sejlads så man ved 17-tiden tydeligt Gibraltar, vi blev på broen og så gennem kikkert de prægtige klipper. Solen var ved at gå ned, lige midt i strædet.
Efter en pragtfuld solnedgang stod nymånen klar over strædet. Lysene blinkede på begge sider. Efter aftensmaden så vi havnen og bugten på den anden side af klippen. Mægtige lyskastere, strålende lys funklede. Et stjernehvælv så pragtfuldt. Vi var ude på Atlanterhavet.

1. februar

Sol og varme. Vi gik omkring på skibet, sad på promenadedækket. Vi begyndte at mærke varmen. Tager dejlige atlanterhavsbade, styrtebad.

Kahyt og spisesalon

2. februar

Der er lidt frisk vind, vi er mest i kahytterne eller på broen. Hver dag ser vi solopgangen over havet. Vi kan se det gennem vort ene vindue, det på siden af skibet. Der er næsten ingen bølger, men lange rullende dønninger.

4. februar

I nat har det lynet stærkt, men vi har da ikke hørt torden, det har også regnet lidt. Da vi stod op var det gråvejr, men snart var solen fremme, så dagen gik med syning og læsning på promenadedækket.

6. februar (søndag)

Der er søndagsstilhed, vi er en del på broen og ellers på p.-dækket. Vi nyder sejladsen som hver dag er meget fin. Ser en del delfiner og stimer af sardiner.

8. februar

Så fik vi øerne ud for Conakry i sigte, og de første negre så vi i deres kanoer fiske. Øerne er udbrændte vulkaner, der er palmeskove. Kl. 11 måtte vi ankre op, der var ikke plads ved kajen.
Ved 14-tiden sejlede en stor græsk damper ud. Lodsen blev hentet fra den og sat ombord her, og så gik det ind til kajen. Hvor fremmed, alle de sorte der kom til, nogle faldbød frugter o.a. Vi købte en ananas for 1 pk. Cigaretter. Efter aftensmad gik vi en tur i land, men ikke langt. Mørket kommer pludseligt.

9. februar

Det var en meget varm nat. I formiddag kørte vi med kaptajnen rundt i byen, først i de finere kvarterer, hvor franskmændene boede, derefter kørte vi rundt i negerkvarterer, så hvor primitivt de bor og lever. Mange, særlig kvinderne, er meget ranke og klæder sig i skrigende farver. Vi var ude ved kysten, et badested og traktørsted, men kun for hvide. Kaptajnen gav en drink, det var hans fødselsdag.
Jeg sov til middag, efter kaffe gik vi ud. Ved landgangen stod der en neger med store flettede kurve. Da vi kom tilbage, havde 2. styrmand købt den pæneste til mig og havde lagt 8 kokosnødder i. I aften fik vi punch på dækket. Kaptajnen skulle til soupér.

10. februar

Efter morgenmad gik vi op i Conakry, helt langs kysten forbi guvernørpalæet og op i negerkvarteret, som er meget stort. Gade op og gade ned. Deres boliger her er lerklinede, ”fint” er det, når der er gammelt rustent bølgeblik til tag. Længere ude, men det er langt, er hytterne lavet af palmeblade på det spidse tag, og væggene er lerklinede. Her går kvæg og geder og høns, perlehøns. Alt foregår udendørs, maden laves, der vaskes o.s.v. Inde i byen foran boderne arbejdes der, syes på maskine, laves tøfler o.s.v. Torvet eller markedet var helt fantastisk, alt mærkeligt var samlet her, både af ting og mennesker.

Gammelt postkort med gadebillede fra Conakry.

Vi sejlede kl. 18½ på vej til Sassandra. Albert havde været i land og købt cognac og vermouth og fotograferet et af kæmpetræerne. Vi havde en herlig månedkinsaften. Vi havde fået en medpassager, en franskmand, som tager imod lasten.

11. februar

Atter en herlig dag på søen. Dejligt frisk vejr, ikke trykkende. Jeg har siddet og syet på p.-dækket. Albert fik sig en lille eftermiddagslur. Der er herligt på p.-dækket, hvor der er spændt solsejl op, der hænger 4 store bananklaser, den længste er 1,70 meter, vi må spise som vi har lyst. Aftenkaffen indtog vi på p.-dækket, hvor vi sad til kl. var 22½. Månen skinnede, sejladsen lige så rolig som man gled på et parketgulv.

12. februar

Det er blikstille fra morgenstunden og derfor godt varmt. Vi har lige fået kl. 10 kaffen. Netop nu kom kaptajnen, og jeg skyndte mig med ud og fik også øje på en stor hval.
En dejlig dag. Ved 17-tiden indhentede vi en stor spansk damper med passagerer, vi har kunnet følge den lige i fra i aftes. Men nu går vi ganske langsomt frem, fordi det nærmeste radiofyr ikke svarer og det er meget diset. Kysten er klippefuld ca. 2 miles ud, og da vi kan nå Sassandra ved 5-tiden i morgen, kan vi lige så godt give tid her.

13. februar (søndag)

Ankommen til Sassandra ved 7-tiden. Søndagsstilhed. Varme! Varme! Varme!Kysten er meget smuk, meget høje steder bevokset med palmer og andre træer. Store klipper hist og her.

14. februar

Sassandra – varme! Negre, der losser, de slås om resterne fra middagen, kokken giver dem et par gryder ud, de tager lige med hænderne ned i sauce og kød og spiser det. Mange fiskere i deres små kanoer, udhulede træstammer. Negrene, der arbejder her, kommer ud i deres både, også motorbåde, de skriger og råber altid, de vil alle dirigere, de er klædt i få laser.

15. februar

Losningen er stadig i gang. Det er hedt overalt. Jeg har siddet på dækket og syet. Aftenen er dejlig.

16. februar

Har i dag mest sovet og hvilet, det er for varmt at sy. Aftenen var herlig. Vi sejlede fra Sassandra ved 18½-tiden. En ingeniør er kommet med. Albert og jeg var på broen sent, det var smukt at se morilden, som funklede i vandet, og lysende fugle i luften.

17. februar

Kom til Port Bouet kl. 7. Her ligger vi også på kysten. Her kommer negrene ud med meget større både og motorbåde. Her skal de have resten af lasten.
Da jeg sad ved eftermiddagskaffen så jeg 4 tønder med benzin svinge fra den ene side af lasten til den anden med kraftige bums, pludselig smuttede krogene af den ene, som faldt ned i lasten. Den slog en anden tønde i stykker, men ingen kom til skade.

Gammelt postkort med fyret ved Port Bouet.

18. februar

Kaptajnen og mons. Koreill tog med en båd ind ved 10-tiden og kom tilbage, vældig oprømte. Jeg sover til middag og driver, det er så varmt. Om natten har vi intet på og intet over os, vi prøver med et lagen, men nej, puh!
I morgen skal der arrangeres en tur i land for ca. 12 af besætningen. kaptajnen og K tager også i land, vi skal med, jeg vil gerne, men op i ”manichaire”!

19. februar

Ja, så startede vi kl. 8½, nede på dækket holdt ”gondolen”, kaldet ”manichaire”. En af de store både lå nede på vandet ¾ fuld af tønder; så blev 6 unge mænd firet ned, derefter 5, de tog plads på tønderne. Så kom turen til os 4, først steg jeg ind, så Albert og så kaptajnen og mons. K, og så gik den først op og så ud over skibssiden og derefter ned i båden. Vi blev siddende i gondolen, mens en motorbåd tøffede ind til en meget høj og lang bro med mange kraner og jernbanespor. Nå, så blev vi hejset op af en kran og svinget ind på broen, det gik langt bedre, end jeg havde ventet. Vi kørte alle med jernbanen ind ad broen, vi stod op på en flad godsvogn, den er kun til godstransport.
Inde ved St. Port Bouet holdt en lastvogn til de unge mænd og 1 personbil til os, begge med negerchauffør. Vi kørte med kaptajnen til Abidjan, en tur på 15-18 km, vi kørte gennem negerbyer og rundt i Abidjan, hvor der var et mægtigt stort negerkvarter, hvor det var morsomt at se livet der. Markedet var interessant, vi gjorde nogle indkøb, tingede om priserne. Spiste i et stort spisehus, opvartet af negre. Vi skulle i bil tilbage, fra skibsmolen kl. 16½; der gik over 1 time inden den ”sorte” indfandt sig. En del af turen gik gennem urskov.

20. februar (søndag)

Nåda, sikken kalas, flot, flot frokost, nydelig. Der var flere franskmænd, en af dem, en regeringsråd, var gift med en dansk dame, de havde en datter på 12 år med. Vi blev inviteret med til middag på tirsdag, men varmen er for stærk.
Jeg stod en tid og så på losning ved 17-tiden; det er forfærdeligt, hvor de indfødte lader tønderne svinge fra den ene side af lasten til den anden; en tønde blev der hugget et stort hul i, benzinen fossede ud.

24. februar

Var (som de forgående dage) ombord hele dagen. Sad på dækket til kl. 24 for at se ”sydkorset”, men så det ikke, skønt det var meget stjerneklart. De sidste 2 dage har der været lidt skyer, de første siden vi forlod Danmark.

25. februar

Var udlosset ved 4-tiden og sejlede kl. 6 til Takoradi med forventet ankomst i morgen tidlig. Vejret i dag har været meget behageligt med stiv brise ind fra søen. Vinden har i aften lagt sig, men som altid er der en ret kraftig dønning. 2. styrmand sagde i aften, at ”sydkorset” ses bedst mellem kl. 4 og 6.

26. februar

Kom til Takoradi kl. 10. Smuk kyst, masser af skibe. Man har indtryk af mere orden her end i de franske kolonier, bl.a. motorbådene er anderledes velholdte; negrene, der kom ombord, efter vasketøj, så pøæne og ”rene” ud. Har ligget hele resten af dagen og hvilet mig, varmen er så stærk for mig.
Var oppe kl. 5½ for at se ”sydkorset”, men det var overskyet.

27. februar (søndag)

Varme, varme og atter varme. Har haft det nogenlunde, på broen er der bedst. Hvor er her varmt, aftenen bringer ingen som helst kølighed.

28. februar

Har i dag haft det ret behageligt, da der har været en lille smule vind. Har siddet på broen, der er bedst og en smuk udsigt over landet. Der er en hamren og banken, det er negre, der banker rust af udvendig og skrubber skibet rent. Negrene ser pæne ud her.
Nogle af de store skibe, der ligger her, skal have mahognistammer om bord; kæmpestammer bundet sammen med jernkæder slæbes ud af motorbåde og hejses så op ad skibet og ned i lasten.

Mahognistammer lastes ombord. Foto fra begyndelsen af 1960-erne, men sådan foregik det formentlig også i 1949.

2. marts

Tiden går godt for os. Her er meget smukt og varmt! Vi daser, hviler, sover og kigger. Vi har det dejligt i allemåder og nyder den herlige ferie med alle de nye indtryk, store som små.

3. marts

Tog med motorbåden ind kl. 9. Kørtegennem Takoradi sammen med kaptajnen ind gennem palmeskove, bananplantager og flere negerlandsbyer, så ikke en eneste hvid mand.Jo, en hvid neger, stakkels menneske, mangler pigment i huden. Vi kørte til Secondi, var inde i fængslet, der købte viforskellige ting, bl. a. en kurvestol. Vi er helt fortrolige med negrene, men de er snu og påtrængende.
Hovmester og andenstyrmand Chr. har været inde. For at undgå tolden tog de ud fra kysten med en negerkano. De havde nær sat livet til, da det blæste stærkt og de kæntrede i brændingen, som er meget stærk. Hovmesteren var nede 2 gange, men Chr. Fik ham hen til ”kølen” på kanoen og de reddede sig og mistede un en pakke af 4, men der var 5 lagner og andet i. Kanoen fik de 2 negre da vendt på ret køl, og de kom herud.

4. marts

Dejlig varm dag, de to stykker tøj man har på klæber og må skiftes. Atlanterhavsbadet er dejligt, men må gerne være lidt køligere.

5. marts

En rar dag, helt overskyet, behageligt. Vi sidder og daser dagen lang, sludrer så med den ene, så med den anden; alle vil gerne, meget gerne snakke, er det så underligt; livet er sikkert ensformigt for dem; alle længes hjem; alle, i hvert fald dem vi kender, køber gode ting med hjem, men tolden her er streng, og dog, det er jo niggerboys, og så! Vi viser hverandre, hvad vi har købt og diskuterer priser.
Hvor var det morsomt i aften at se på fiskerne, andenstyrmand satte et stærkt el-lys ud over rælingen, og det gav mange fisk i de runde garn, der så flot kastes ud.

9. marts

Hvor var der kulsorte skyer efter solnedgang, og snart lynede det fra alle sider. Vi fik kaffe kl.20, men først havde vi lukket alle vinduer, for det regnede og tordnede. Kl. 20½ begyndte det at blæse op, regnen skyllede, og lynene oplyste alt som dagslys. Pludselig sagde Albert: ”Skibet driver”, men førstestyrmand havde opdaget det. Uha! Der blev morset, der kom lodsbåd, der kom bugserbåd hurtigt, Maskinen nægtede!! Vi drev nærmere og nærmere kysten; vinden tog til, men vi blev slæbt ud!!

10. marts

Sad i kahytten og syede om formiddagen, lidt rystet efter begivenheden i aftes. Kl. 12½ kom vi til kaj. Efter middagshvilen gik vi i land i Takoradi, så på folkelivet (ingen hvide), købte stof. Var tilbage kl. 18, sov nmeget sent den nat, varme!

11. marts

Stod op kl. 6¼, fik en kop kaffe og gik straks i land for at se livet vågne; hvorledes havnearbejderne strømmede til deres arbejde og hvorledes folk strømmede til marked. Alt bæres på hovedet, tunge byrder, kasser, store fyldte fade, krukker og lignende. Kl. 16 gik Albert op og købte elefant, stol, pude og 2 figurer. En neger bar det ned.

Elefanten af mahognitræ, som min morfar købte i Takoradi i Guldkysten (nuværende Ghana), fik jeg foræret ved deres hjemkomst, og den er stadig i min besiddelse. Den er ca. 43 cm høj og vejer 7,3 kg.

I morgen sejler vi hjemad.

12. marts

Alt gøres klar til at sejle. Der ventes på skibspapirer. Kl. 10½ kom lodsen ombord og bugserbådene var parate. Vi sejlede ved 11-tiden, det var dejligt at mærke bevægelse i luften inde og ude, det er dejligt at sejle igen. Vandet er herligt, i hvert fald nu.

13. marts (søndag)

En frisk vind hele dagen, så er er helt behageligt i kahytten, her er dejlig gennemtræk. Atlanterhavsvandet er her i dag 33 grader, så det afkøler ikke meget med et bad.

14. marts

Fin sejlads hele dagen. Efter aftensmaden sad vi længe og drøftede sømænds kår. Kaptajnen foreslog Albert at skrive derom, når vi kom hjem. Har i aften set ”sydkorset” og andre stjerner, som ikke ses hjemme.

15. marts

Stadig fin fart. I aften kl. 0,15 skal jeg op og se på stjerner. Det lykkedes at se ”sydkorset” og andre, ja ”karlsvognen”, der hernede står på hovedet!

16. marts

I nat var det pludselig meget køligt, vi der ellers kun har haft en hjørne af lagenet over os måtte trække det helt over os. En dag som en frisk behagelig sommerdag hjemme, kun 24 grader.
Kl. 19 så vi fra broen den største stime af delfiner, vi endnu har set, det var som vandet var i oprør, og som de sprang i overfladen. En stor flagermus (vampyr) er dalet ned på ”broen”, den er nu sat i sprit.

17. marts

Frisk vejr. Fin sejlads. Jeg har siddet på p.-dækket det meste af dagen. Børge er sød at komme ind i vor dejlige kahyt med formiddages- og eftermiddagsthe eller kaffe, det er hyggeligt.
Nu føles atlanterhavsbadet køligt, ja allerede i går mærkedes en stor forandring i vandets temperatur, men nu er vi jo også ude i koldere strømme. Ved 19-tiden passeredes Kap Verde. Et meget stærkt fyr, som ses meget langt til søs, 26 sømil.

18. marts

I dag har det været endnu køligere og lidt mere vind, vi føler det lidt koldt, trods 20 grader, men det er på grund af den bratte overgang fra den meget stærke varme. Vi er dog endnu i tropezonen. Kl. 13 var vi på 17 grader vestlig længde og 17 grader nordlig bredde, et pudsigt træf.
Andenstyrmand ville have os op at se en masse store, meget store hvaler. Vi så vandsøjler her og der, og ind imellem kom de op for at ånde.

19. marts

Strålende sol. Et uendeligt hav så blåt, så blåt, og dybblå himmel med små lette skyer lige i horisonten. I morges var der kommet en flyvefisk op på dækket. Vi har spilet brystfinnerne og bugfinnerne ud på et bræt, de skal tørres.

20. marts (søndag)

Atter strålende sol hele dagen, og himmel og hav så bvlåt, ja utænkeligt blåt. I aften er det det mest pragtfulde klare stjernevæld. Har været på broen og kigget stjerne, mærkeligt nu at se ”karlsvognen” så meget højere på himlen og med stangen nedad.

21. marts

Strålende sejlads. Frisk brise med ”gode” bølger med skum på toppen. Skibet går godt og vugger behageligt, jeg har frydet mig over det pragtfulde syn, når søerne slår imod boven og står i et brusende skumsprøjt opover og ud til siderne.

23. marts

Der er meget store dønninger og frisk vind, skibet ruller en del, der står det flotteste skumsprøjt højt op over forskibet. Vi læser og har det rart.

25. marts

Nåede Kap Finisterre ved 13-tiden, så er vi inde i Biscaya bugten, som kan være slem. Men efter vejrberetninger bliver det sikkert ikke slemt. Der beregnes 36 timer over bugten.

26. marts

Kl. 13 skulle der være bådmanøvre. Det blev nu kun til at bådene var afdækket, og alle skulle stille med redningsbælter på ved den båd, man hørte til. Vi hører til styrbords (højre).

27. marts (søndag)

Er inde i Kanalen. Fra morgenstunden fint vejr, og skibet går støt med søen forind. Op ad dagen blæser det stærkt op, søen rejser dig, og farten mindskes betydeligt, det vil vist nu knibe stærkt med at nå Boulogne i morgen formiddag, hvis ikke vinden og søen lægger sig. Vejret er usigtbart.

28. marts

Kom udfor Boulogne om formiddagen i tåge. Ankrede op, lodsen kom ud, og vi gik ind i yderhavnen, hvor vi ankrede op.

29. marts

Lodsen kom ud ved middagstid, og vi gik ind i havnen og fortøjede på siden af en stor fransk damper, men måtte først gå i land efter at karantæne- og toldmyndighederne var kommet ombord. Mægleren kom ombord og spiste til aften.
Vi bestemte os til at rejse hjem over land med ophold i Bryssel.

30. marts

Var i land og så det sørgelige syn af en bomberamt by og havn. Forsøgte om det var muligt at få billet via Bryssel for franske penge – intet resultat.

31. marts

Var i land, forsøgte igen at skaffe belgiske penge til et lille ophold i Bryssel, men uden resultat. Bestemte os til at blive ombord og gøre turen med til Helsingør.
Gik om eftermiddagen op i byen og gjorde en del indkøb. For første gang ingen tåge, og solen brød frem, det føles helt forårsagtigt.

1. april

Strålende sol. I formiddag gik vi med kaptajnen op i byen. Vi tog en taxa tilbage, holdt uden for et konditori og købte masser af kager til eftermiddags- og aftenkaffe, som vi trakterede med. Vi fik en dåse Nescafé foræret af fruen i forretningen.

2. april

Var to gange oppe i byen og gjorde de sidste indkøb. Strålende forårsvejr, kunne gå uden overtøj.
Sejlede kl. 5 i fint sigtbart vejr med kurs mod Dover, derfra ændres kursen mod Skagen, hvor vi kan være mandag aften ved 8-tiden, hvis vejret holder.

3. april (søndag)

Vinden SV, fin sejlads, men hen på dagen tiltagende vindstyrke med dis og lidt regn. Vejrberetningen lover ikke godt.

4. april

I løbet af natten stærkt tiltagende vind og høj sø. Vågnede kl. 5 morgen ved at maskinen var gået i stå, skibet faldt tværs i søen og slingrede voldsomt. Kl. 6 kom maskinen atter i gang, og søen kom igen agterind, det hjalp på styringen.
Vind og sø tiltog stærkt i løbet af dagen. Var ved 10-tiden ud for Thyborøn og ventede at være ved Skagen ved 9-tiden om aftenen. I løbet af eftermiddagen voksede vinden til storm fra SV. Nåede Skagen kl. 10 aften og fortsatte ad den østlige sejlrute langs Sverige til Helsingør.

5. april

Vejret bedredes i løbet af natten og sejladsen var fin uden slingren, kan formentlig være i Helsingør ved 1-tiden.

Her slutter dagbogen lidt brat, men længslen efter at komme hjem og gense børn og børnebørn har sikkert været stor.

Tilbage til startsiden

Sitemap