Motion på cykel 2013

Kun et par dage inde i det nye år var Erik og jeg til vintercup-løb ved Rødkærsbro.
Heller ikke denne gang formåede vi at få en god placering i konkurrencen, men havde dog en god tur i fint cykelvejr.
Men jeg var var så uheldig at støde frontalt (!) sammen med en konkurrent i et sving på en skovvej.
Trods relativ høj fart slap vi begge heldigt og kunne fortsætte turen.
Men efterfølgende måtte min modpart fra Aalborg konstatere, at forgaflen var revnet,
og jeg kom hjem med en revne i hjelmen, en meget øm højre skulder og noget, der mindede om et piskesmæld i nakken,
så det var trods alt gået lidt voldsomt til.
Vores placering blev ikke noget at skrive hjem om.

Resten af januar var præget af sne og is, så en investering i et sæt Schwalbe pigdæk til min mountainbike viste sig at være en rigtig god idé, og der kunne stadig køres mange gode ture i skoven. Vores næste vintercup-løb ved Terndrup i februar var heller ikke nogen ubetinget succes, selv om vejr og terræn var pragtfuldt, og der var god anledning til efterkritik over kaffen. Derudover har februar-marts budt på det koldeste vejr i næsten 30 år, så det blev meget beskedent, hvad cykling angår. Af forskellige årsager blev det heller ikke til megen cykling, så da endelig foråret kom i maj, var jeg i rigtig dårlig form.

Ikke siden jeg for en halv snes år siden begyndte med cykling som motion, har jeg præsteret at køre så få kilometer i løbet af årets første 4 måneder. Men i maj måtte jeg bare som tidligere år en tur til Vejle for at deltage i Grejsdalsløbet, som sædvanlig blot den korte rute på knap 70 kilometer, men dog med 825 højdemeter og 8 ganske skrappe stigniner. Mine forventninger var ikke ret store. Jeg kørte turen sammen med Henning, der var flink at trække mig igennem, så det alligevel blev et ganske tilfredsstillende resultat, idet jeg sluttede som nr. 14 ud af 66 deltagere over 60 år. Hvis Henning var kørt alene, var han nu nok endt i top 3. Billedet er fra bakken ved Refsgårde efter ca. 44 km.

Det blev til noget mere cykling, både alene og med klubkammerater de næste par måneder. Alligevel blev deltagelsen i Langelinieløbet - blot 72 km - en lidt hård nyser. Det blæste kraftigt fra vest, men det lykkedes mig at finde ind bag en god stor gruppe hele vejen vestpå, men da jeg ved "vendepunktet" måtte stoppe og tage min regnjakke af, mistede jeg dem og kørte resten næsten alene. Men jeg kunne jo nyde godt af en dejlig medvind og slutresultatet blev tilfredsstillende men ikke imponerende.

Her er jeg "skudt" af Ole Thisted, der er en flittig fotograf ved mange østjyske motionsløb.