![]() Mine forældres bryllup i Vedbæk præstegård september 1941 (klik på fotoet for at se udgave med navne). | |
Mine interesseområder i slægtsforskning Jeg er gift med Kirsten Birch Andresen, født Christensen, og min mest omfattende slægtsforskning er selvfølgelig i min egen og min kones aner. Her er jeg kommet vidt omkring i det meste af Danmark, men i høj grad også i Nordtyskland, Sverige, Norge og USA. Tidsmæssigt fra middelalderen til nutiden. Se hvor vore aner kom fra ved at klikke øverst på siden. Endelig morer jeg ind imellem med at opdatere min "kongelige database". Her er data, der strækker sig fra før år 1000 til de seneste fødsler! I al min slægtsforskning har jeg gjort udstrakt brug af internettet. Det giver mig til stadighed nye oplysninger, og det har bragt mig i forbindelse med utroligt mange vidende og interessante slægtsforskere, som det er en fornøjelse at udveksle oplysninger og tips med. Lige så vigtigt har været besøg på arkiver og biblioteker her i landet samt i Norge og Sverige. Også medlemsskaber af DIS-Danmark og Slægtshistorisk Forening i Århus er meget nyttige. Jeg anvender Brothers Keeper i windows-version 6.2, og jeg udveksler meget gerne gedcom-filer eller sender udskrifter med de komplette data, noter og kilder om de mere end 11.000 personer, jeg har i mine databaser. Hvis du har kommentarer eller supplerende oplysninger til de data, der ligger på min hjemmeside, vil jeg meget gerne kontaktes på e-mail adressen: k.h.andresen@mail.dk. Anenumrene er efter anebrøksystemet og har vore 2 børn som probander. Min kone og jeg selv udgør derfor 2. generation. På de enkelte sider er anført hvilke kilder, jeg har anvendt udover de relevante kirkebøger og folketællinger. I den forbindelse må jeg takke de mange slægtsforskere gennem mange år, der har givet mig værdifulde oplysninger, tips og henvisninger. | My ancestry research I use the software Brothers Keeper, and I will be delighted to send you a Gedcom-file extract from this. On the individual pages I have mentioned the various sources, I have used apart from church and census records. Please contact me if you have comments, questions or corrections to my databases. |